ARTmoney

 
Hvad er artmoney?
 
Artmoney er et stykke unik signeret kunst, som der kun findes et eksemplar af til en billig penge.
 
Hver artmoney koster 200 kr stykket (ex. forsendelse) og kan bruges som delvis betaling til køb af kunstværker hos mig eller andre artmoney kunstnere. den kan desuden bruges som delvis betaling andre steder.
 
Hver artmoney måler 12 x 18 cm.
 
Artmoney kan bruges til mange formål, fx som samleobjekt eller hvad med et stykke kunst i stedet for fx en blomst eller chokolade, når du vil glæde en, du holder af?
 
Jeg bruger artmoney til at lege, til at afprøve forskellige teknikker, farvekombinationer og motiver. I regelen er det akryl på lærred, men indimellem får jeg lige lavet en collage eller hvad, der nu lige falder mig ind.
 
Artmoney giver også alle mulighed for at erhverve sig et stykke unik kunst uden det behøver at koste en formue eller fylde det meste af væggen i hjemmet.
 
Du kan læse mere om artmoney på www.artmoney.org. der kan du både læse om historien bag artmoney og de krav, der skal opfyldes for at blive registreret artmoney kunstner.
 
Håber du vil tage godt imod mine eksperimenterende artmoney og måske også få lyst til at gå ind på www.artmoney.org og se hvad andre dygtige artmoney kunstnere har lavet.
Helle Pollas | CVR: 27593534 | Tureby Allé 29a, 2650 Hvidovre  | Tlf.: +45 26280428 | hellepollas@gmail.com